Profil

Martin Blom VVS ApS startede 1.april 2018.

Firmaet er en enkeltmandsvirksomhed hvor jeg selv står for alle gøremål.

Jeg kom i lære som VVS-montør i 1989 og blev uddannet i 1992 og har siden været i flere forskellige kroge af VVS-Branchen.

Jeg har arbejdet som VVS-montør, VVS-Sælger, VVS-Projekterende, Censor for kommende VVS-installatører  og VVS-Beregner. Jeg blev autoriseret VVS-Installatør i 2004.

I 2006 startede jeg Martin Blom VVS og lukkede efter 1 år. Ikke fordi det gik dårligt, men fordi vi havde et par børn i en alder som havde brug for en far som ikke arbejdede alt for meget. Jeg besluttede mig for at lukke virksomheden, og finde mig et almindeligt lønnet arbejde hvor jeg altid var hjemme til tiden. Jeg vidste med mig selv, at skulle jeg være selvstændig igen, ventede jeg til børnene var store nok og ikke havde samme forældre behov. Så nu er tiden kommet til at vende tilbage.

Fokus:

Min ide med virksomheden er at have fokus på mindre kunder. Mine erfaringer siger mig, at når byggebranchen er travl, går det ofte ud over privatkunden med den lille opgave. Jeg bestræber mig på at servicere alle mindre kunder og lave et tilfredsstillende stykke arbejde til en fornuftig pris.

Mit firma bliver min servicebil, og som enkeltmandsvirksomhed har jeg ikke brug for store rammer som fx kontorfaciliteter og lager. Mit kontor er et skrivebord med en PC, mit lager/værksted er bilen. Grossisterne kan levere varer om natten og har flere butikker fordelt i Odense, derfor er jeg ikke afhængelig af et lager. Det betyder at mine udgifter ikke så høje som større virksomheder, og det vil betyde lavere timepriser til fordel for dig som kunde.

At være alene i en VVS-Virksomhed betyder selvfølgelig også at der er grænser for, hvilke opgaver jeg kan påtage mig. Der er ingen VVS opgaver der er for små til mig, men der er til gengæld opgaver som vil blive for store for mig, og jeg derfor må sige nej til.

Ved udskiftning af større komponenter som fx varmtvandsbeholdere, større radiatorer mm er det nødvendigt at være 2 mand. I sådanne tilfælde vil jeg rekvirere en af mine samarbejdspartnere til at hjælpe mig med de tunge løft. Prisen på hjælperen vil være indeholdt i et evt. tilbud. Du vil altid blive oplyst på forhånd om, hvis opgaven kræver 2 montører. Du skal altid kende dine udgifter.